Besøg af Boddum-Ydby Friskole

I dag kl. 9.30 kom 7 dejlige og glade børn sammen med to lærere. Først nød vi samværet med formiddagskaffe, hvorefter de med store og klare stemmer sang en masse dejlige og kendte børnesange så som Mariehønen Evigglad, Hjulene på bussen, Lille Peter Edderkop osv. Senere nød vi fællessang med klavermusik til, hvor vi bl.a. Septembers himmel er så blå, Marken er mejet, Blæsten går frisk over Limfjordens vande. Børnene var godt forberedte og havde lavet nogle fine tegninger, som de delte ud af og forklarede om. De fine tegninger hænger nu i vores dagligstue og pynter. Vi siger mange tak for et dejligt besøg.