ByggerietInformationBestyrelseKøkkenetBillederFrivilligeJobKontaktKalender
 


Velkomst folder

Vedtægt for den selvejende institution "Friplejehjemmet Bedsted Thy"
Artikel til Bedsted Bladet 2012-1
Friplejehjem holder budgettet
PROJEKTBESKRIVELSE FOR FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY                    
7 GODE GRUNDE TIL AT OPRETTE ET FRIPLEJEHJEM        
Godkendt certificering

Generalforsamling
Fra generalforsamling 13-03-2012

Borgermøde på "Værket" den 1. 9. 2011.

Torsdag den 1. september 2011 havde bestyrelsen for friplejehjemmet Bedsted Thy indkaldt til nabo- og borgermøde på det gamle højspændingsværk.
Mange, godt 100 personer, havde taget imod indbydelsen og forsamlingen fik en meget grundig gennemgang af forløbet indtil nu.
Bestyrelsen er meget tilfredse med, at det er 5 lokale penge-institutter der står bag vores finansiering.


      
De mange fremmødte fyldte godt i lokalet                                                                      Karen Nørgaard                 


Tegninger af det kommende friplejehjem var hængt op, så man kunne se hvordan det færdige byggeri ville se ud.
Sparekassen Limfjorden havde sponseret kaffe med brød ligesom de havde givet nogle sanghæfter m.m.
Formanden for venneforeningen – Karen Nørgaard bød velkommen til forsamlingen hvorefter der blev sunget en sang.


Henry Dahlgaard

Derefter fik formanden, for Friplejehjemmets bestyrelse Henry Dahlgaard, ordet.
Formanden berettede om, hvilke genvordigheder der havde været med at skaffe dels byggekreditten og dels byggelånet. Men nu var alt på plads og byggeriet er ude i licitation.
Håndværkerne mødes med arkitekter og ingeniører samt bestyrelsen for friplejehjemmet fredag den 2. september 2011. Tilbud på licitation kan gives indtil den 20. september 2011 hvorefter det skal gå stærkt med at få indsendt skema B til kommunen, der skal have dette den 22. september 2011, men alle har lovet det kan nås.
Det var en dejlig aften alle var meget positive  husstandsindsamlingen er nu slået i gang og der blev givet tilsagn om 95.000 kr., så det indsamlede beløb er nu oppe på godt 700.000 kr.

Information om baggrund og forløb:

Thisted Kommune har besluttet at lukke plejehjemmet Rønhedecentret i Bedsted pr. 2012/2013.
Helt spontant var der en lille gruppe borgere i Bedsted, der indkaldte til det første møde, der blev holdt på Rønhedecentret. Her var modstanden stor mod lukningen af plejehjemmet. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, der skulle henvende sig til Thisted Kommune med underskrifter. I løbet af 1 uge var der indsamlet 495 underskrifter og de blev overrakt til Thisteds borgmester Erik Hove Olesen.
Alligevel fastholdt kommunen at man ville lukke plejehjemmet og at borgere fra Bedsted og omegn enten skulle til Hundborg eller til Koldby, hvor man ville udvide til 32 stuer hvert sted. Det var der ikke stor sympati for i Bedsted og Rønhedens venner besluttede at indkalde til et stormøde i BOOA (Bedsted og Omegns Aktivitetshus). Det blev et stort tilløbsstykke, der var vel 150 mennesker ca. og venneforeningen tegnede mange nye medlemmer den aften. Tidligere ældrechef i Skjern, Margit Hansen, var indbudt til mødet og hun fremlagde fremgangsmåden for etablering af et friplejehjem - Stauning har lige åbnet et friplejehjem - det var det første i landet, så hun havde stor viden om, hvordan man skulle gribe det an. I alt har venneforeningen nu 520 medlemmer. Der blev nedsat et udvalg, der skulle arbejde videre med planerne om et friplejehjem. 
Kommunen blev kontaktet vedr. et eventuelt salg af Rønhedecentret til et friplejehjem, men her var lukket, det kunne ikke lade sig gøre.
På generalforsamlingen i Venneforeningen blev der nedsat en bestyrelsen der skulle arbejde videre med planerne om et friplejehjem.

Den afgåede bestyrelse for Thy Højspændingsværk har fået udarbejdet et købstilbud der er meget flot. Vi kan købe Højspændingsværket med alle bygninger og grund for 50.000 kr. ligesom de vil sørge for rensning af grunden.

Bestyrelsen arbejder på højtryk for at blive godkendt til kvote A byggeri.

Bestyrelsen har allieret sig med KUBEN Management m.h.t. annoncering efter rådgivere

Den 28. oktober 2010 var der indkaldt til STORMØDE på værket. 
Der var rundvisning inden mødet.
Ca. 200 personer havde taget imod indbydelsen så det tegner godt m.h.t. opbakning fra befolkningen.
Det var en dejlig aften, hvor bestyrelsen fik fortalt om hvorlangt vi er nået.
Denne aften kunne man give tilsagn om hvormeget man ville støtte projektet 
med. Der blev givet tilsagn om ikke mindre end 250.000 kr.    
Mange tog sedlen med hjem og ville så melde tilbage.
Der er opstillet pengesøjler i hhv. Sparekassen Limfjorden og ved Euro Spar i Bedsted, så man kan følge hvormeget der bliver samlet ind.
Det var en dejlig start som vi takker mange gange for.

Bestyrelsen har den 22. december 2010 modtaget kvotetildeling på 24 friplejeboliger i Bedsted.

Den 29. december 2010 underskrev repræsentanter for Thy Mors Energi næstformand Robert Hove og teknisk chef Peter Melgaard og friplejehjemmets bestyrelse den betingede købsaftale til overtagelse pr. 1/7-2011.


Friplejehjemmet Bedsted Thy   Stationsvej 7   7755 Bedsted Thy