Sådan en ganske almindelig torsdag formiddag blev der også lige tid til en lille svingom i dagligstuen, inden der skulle dækkes bord til frokosten. En lille historie ligger bag, nemlig at en medarbejder får sagt, at hun ikke kan danse. På den udtalelse kvitterer en af vores beboere resolut, kridter danseskoene og gør sig til danselærer. Herlig oplevelse, ikke at være for gammel til at lære fra sig.