Vi havde den glæde at nyde lækkert grillet kød til aftensmad i går – rigtigt godt tilberedt af ikke mindre end to grill-mestre, som i øvrigt godt kan lokkes til at komme en anden gang. Mange TAK og på gensyn siger vi så bare. Der var dækket hyggeligt op i dagligstuen, og duften af grillmad sneg sig ind ad terassedøren. Aftenen bød også på andre nydelser til ganen. Hårdt gik det udover småkagerne til kaffen. Det blev til tre timers dejligt samvær med fællessang og masser af hygge.